Løgstrup Friplejehjem

 

  Friplejehjem logo

 

Sygeplejerske til Løgstrup Friplejehjem

Har du lyst til at samarbejde med dygtige kolleger, og være en del af en arbejdsplads med fokus på beboernes sundhed og trivsel? og trives du i et job med en stor grad af selvstændighed i hverdagen, og mulighed for at udnytte og udforske egne og andres kvalifikationer og kompetencer? Så har vi jobbet til dig!

Du vil blive en del af et bredt tværfagligt team der gerne vil arbejde rehabiliterende i alle døgnets 24 timer.

Du vil i dit arbejde kunne sætte dit præg på denne rehabilitering, med din faglige indsats sammen med beboerne, pårørende, frivillige og dine nye kollegaer.

Dit arbejde vil bestå i at rehabilitere den individuelle beboer igennem den daglige sygepleje og de daglige aktiviteter.

Du vil have fokus på beboernes individuelle ressourcer og udfordringer.

Du skal være med til at give den enkelte beboer en meningsfuld og værdig hverdag, i samarbejde med den enkelte beboer, dennes pårørende, frivillige, og dine kommende kollegaer.

Du vil få tid og rum til at vise omsorg og empati for den enkelte beboer ud fra dit faglige perspektiv.

Stillingen ønskes besat med 30 timer ugentlig og tiltræden pr. 15. november 2020.

Arbejdstid vil primært være på hverdage, men aften og weekend arbejde kan forekomme.

Vi kan tilbyde:

En arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor du selv er med til at sætte dit præg.

Du får indflydelse på egen arbejdsdag, og er med til at indrette plejehjemmet.

En arbejdsplads, der lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dialogen og sparring er i fokus. Dette forventer vi at du også bidrager positivt til, med høj faglighed, god kommunikation og tæt samarbejde med alle.

Vi forventer:

  • At du er uddannet sygeplejerske med høj faglighed, og med erfaring inden for ældreplejen
  • At du kan arbejde selvstændigt inden for eget kompetenceområde, og har lyst til og ser værdien i at arbejde tværfagligt til gavn for beboerne
  • At du kan planlægge og fordele dagens pleje- og omsorgsopgaver, ud fra en sygeplejefaglig vurdering
  • At du er ansvarlig for, der foreligger den fornødne dokumentation.
  • At du er ansvarlig for, at sikre sammenhæng og udførelse omkring ordinationer/behandlinger og at du er i stand til at uddelegere relevante opgaver til SSA og andre.
  • At du kan varetage komplekse sygeplejeopgaver
  • At du er med til at varetage personlig pleje, praktisk og pædagogisk bistand
  • At du dagligt varetager sparring om aktuelle emner
  • At du evner at undervise, oplære og vejleder dine kolleger.
  • At du er ansvarlig for at sikre den fornødne uddelegering og oplæring til SSA, SSH og ufaglærte kolleger.

Om os
Vi er et nyt Friplejehjem med 24 boliger. Friplejehjemmet ligger i et naturskønt område, og vi forventer at kunne modtage de første beboere, pr. 1.december 2020.

Vi forventer at blive et plejehjem der kommer til at syde af liv, men hvor der også er tid til ro og fordybelse. Vi bliver et plejehjem, hvor lokalsamfundet vil blive en stor del af vores hverdag, og hvor beboernes livskvalitet er i højsædet. Vi skal have lidt dyrehold i form af geder, høns og fugle i voliere.

Helt overordnet er det vigtigt at Løgstrup Friplejehjem altid fremstår pænt, velpasset og indbydende for beboere, medarbejdere og besøgende, hvilket vi forventer du tager medejerskab for.

Vigtige datoer:

Ansøgningsfrist den 24. september 2020 kl. 12.00

Der afholdes ansættelsessamtaler den 28. september 2020

For ydereliger informationer kan Forstander Susanne Søe Mikkelsen kontaktes på telefon 23 49 37 48

Ansøgning skal sendes digitalt til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 indgangsdør  Copyright 2018 - 2020
Løgstrup Friplejehjem
               
Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner.