Løgstrup Friplejehjem

Her ved udgangen af 2019 er det en fornøjelse at se, at der på byggepladsen begynder at vise sig konturerne af Løgstrup Friplejehjem, som også kan følges med billederne af byggeriet her på siden. Vægge og gulv til kælderen er nu støbt, sokkelarbejdet på det øvrige byggeri er godt i gang og kloakeringen til lejlighederne er lagt i jorden.

Som alle ved har det været meget vådt i dette efterår og derfor har det ikke været muligt at anlægge adkomstvejen til friplejehjemmet endnu, men en midlertidig vej direkte til Hjarbækvej har løst tilkørselsbehovet. Det er i det hele taget imponerende at se, hvordan håndværkerne har holdt gang i byggeriet på trods af den megen nedbør og dermed vil vi i følge den fastlagte tidsplan kunne tage friplejehjemmet i brug i november 2020. De første beboere på friplejehjemmet vil derfor kunne holde julen 2020 i deres nye lejligheder, det ser vi alle frem til.

Der vil de kommende måneder ske meget på byggepladsen efterhånden som bygningen stolt rejser sig på bakken mellem Hjarbækvej og Himmerlandsstien og det vil vi sørge for, at I kan følge med i her på siden med opslag af billeder. Det bedste syn får man dog ved at tage en gåtur ad Himmerlandsstien, hvor der er et godt overblik over byggepladsen.

Hermed ønskes alle et godt nytår med tak for den store interesse der er vist for Løgstrup Friplejehjem i det forgange år.

På bestyrelsens vegne
Anders Jensen, fmd.

Foto byggeri 3Foto byggeri 4
Foto byggeri 1Foto byggeri 2

Foto af adgangvejenFoto adgang til byggepladsen

 indgangsdør  Copyright 2018 - 2020
Løgstrup Friplejehjem
               
Denne side bruger cookies, dog kun nødvendige for at siden fungerer og til statistik. Hvis du vælger at afvise cookies, kan du måske ikke anvende alle sidens funktioner.